Church finder

Stenløse Kirke

Stenløse, DK

Lutheran

History

For alternative betydninger, se Stenløse Kirke. (Se også artikler, som begynder med Stenløse Kirke) Stenløse Kirke er en kirke i Stenløse Sogn i Odense Kommune. Kirken, som var viet til Skt. Clemens, er nævnt første gang 1291 da sognepræsten, Erik, der blot var diakon, fik pavelig dispensation til at lade sig indvie som præst. Kirken var formentlig knyttet til Skt. Knuds Kloster, der o. 1280 søgte at tillægge indtægten af Stenløse Kirke til de Knudsbrødre, der studerede i Frankrig. Formelt annekteredes den dog først til klostret 1316, og frem til 1562 blev kirken betjent af en præst, der havde bolig dér. Efter reformationen 1536 overgik kirken til kronens eje (nævnt 1664). Didrik Schult til Christiansdal erhvervede 1687 kirken sammen med annekskirken i Fangel. Den blev 1695 solgt til Anne Sofie Krabbe til Søbysøgård og var knyttet til denne herregård til 1800-tallet. Fra omkring 1850 var den i skiftende privateje, indtil den overgik til selveje 1. januar 1912. Fangel Kirke har været annekskirke til Stenløse siden 1632.

From Wikipedia, CC BY-SA

Other churches near Stenløse, DK