Adventistkirken i Vejle
Vejle, DK
History
Vejle Adventkirke er den ældste bygning i Danmark, der blev bygget som Adventkirke. Kirken ligger i Svendsgade i Vejles vestby. Selve menigheden blev stiftet i 1883 som følge af John G. Mattesons arbejde, som i 1877 begyndte sit arbejde i Danmark da han ankom med toget til netop Vejle. Han havde gennem sit blad, Advent-Tidende, fået forbindelse med en sabbatsholdende familie i Uhre ved Brande, som bliver en del af den nye menighed. Det er også i Vejle, at Matteson 14 dage efter sin ankomst får trykt den første adventistsalmebog. Man mødes i hjemmene indtil selve kirken bliver bygget i 1938, som den første kirke i Danmark bygget af syvendedags-adventisterne. I kirken bliver der hver lørdag – eller sabbat – holdt bibelstudie og gudstjeneste om formiddagen. Desuden bruges kirken til menighedens andre aktiviteter, bl.a. aftenkirke om fredagen. Nuværende præster ved kirken er Robert Svendsen og Andreas Müller.
From Wikipedia, CC BY-SA